Den stigende interesse for anvendelse af systematisk krydsningsavl på besætningsniveau hos danske kvægbrugere gør det nødvendigt at afklare væsentlige aspekter. Årsagen til den stigende interesse er, at systematisk krydsningsavl kan øge dækningsbidraget i malkekvægholdet med minimum 10% . I dette projekt udarbejdes og valideres en model til samtidig avlsværdivurdering for alle dyr, der på tværs af racer udnytter information fra både krydsnings- og renracede dyr og estimerer heterosiseffekter for økonomisk vigtige egenskaber. Desuden udvikles, valideres og afprøvnes en model, der kan estimere heterosis x miljøvekselvirkning for ydelsesegenskaber, tomdage, yversundhed og realiseret holdbarhed. Dette vil kunne kaste lys over, hvorvidt krydsningsfrodighed kommer mere eller mindre til udtryk i forskellige miljøer. Endvidere udarbejdes der avlsplaner således at renavl og systematisk krydsningsavl kan kombineres i malkekvægbesætninger.